I sommerferien i midten af juli har vi bl.a. haft besøg af Kim, Bente, Martin og Pernille. Vi havde nogle rigtig hyggelige dage, hvor vi nåede at være på Nyord, i Stege, i Hårbølle og naturligvis på Møns Klint og i Geocentret. Klinten viste sig fra sin smukkeste side, og det var hele turen værd ned og op ad trapperne!

           

Her har vi samlet nogle af de flotteste billeder fra turen - det er rent postkort-materiale!

           

      

        

    

        

 

Vi havde en voldsom "sommerstorm" d. 27. juni - vores gamle pæretræ måtte lade livet. Nu har Jan skåret det op, og så er der lidt brænde til vinteren. Men ærgeligt er det da!!! Hele haven lå fladt hen ad jorden, og vi har brugt en del energi på at få det hele på højkant igen!

      

De første billeder, vi har fra i år, er fra pinsen. Men allerede i påskeferien havde vi  gang i et par haveprojekter. Vi har bl.a. fået læhegn omkring terrassen og et hegn ved gavlen ud mod vejen.

     

Christina brugte eftermiddagen d. 1. maj på at lave det lille, runde bed omkring blodbøgen. Der er plantet blomster i rødt og hvidt i bedet, der nu går under navnet "1. maj bedet".

        

I pinsen havde vi lånt Steen og Connys fræser, og fik ordnet lidt i køkkenhaven. Jan besluttede sig til at angribe det store staudebed (som var blevet til et ukrudtsbed) midt på græsplænen.

     

Efter et stykke tid, måtte vi indse, at der skulle skrappere midler til. Så Jan ringede til sin livline, Steen, der straks kom og ordnede det hele på 10 min.!

        

        

Så nemt kan det gøres, når man har det rigtige grej! Det hårde arbejde sluttes naturligvis af med en øl! Nu skal bedet have lov at stå sommeren over uden at vi planter noget i det - på den måde kan vi nemmere komme af med ukrudtet. Så har vi også god tid til at planlægge og glæde os til, hvordan bedet skal se ud, og hvad vi skal plante i det.

Til pinsefrokost havde vi besøg af Steen og Conny og de søde piger Emma og Lis. Det var en rigtig hyggelig dag!

        

 

        

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se Lykkemosegaard med Google Earth»

Lykkemosegaard - Møn